-Der er brug for andre kompetencer og måder at tænke på, når det handler om at jonglere et helhedsperspektiv og navigere i en biopsykosocial tilgang.
For 5 år siden indførte kiropraktorstudiet psykologi som valgfag med titlen “Muskuloskeletal management og den biopsykosociale model”. Mere og mere forskning påviser, at det psykosociale spiller en stor rolle i håndtering af smerter og sygdom. Det kræver særlige kompetencer – men også et særligt mindset mener en af underviserne.
“Det stiller store krav til klinikeres kompetence at hjælpe patienter med at blive eksperten, der finder løsninger i hverdagen og sætter egne mål”, skrev professor Alice Kongsted i kiropraktorernes fagblad Kiropraktoren tidligere i 2020, da hun opsummerede pointer fra kursus om, hvordan kiropraktorer kan understøtte sine patienters egenhåndtering. Hun uddybede:
“Det kræver ud over de traditionelle kliniske kompetencer inden for diagnostik og behandling, at klinikeren kan arbejde med adfærdsteknikker som målsætning og problemløsning, og at klinikeren kan kommunikere støttende og motiverende. Måske er det allersværeste at det kræver tillid til, at patienten frem for klinikeren kan være eksperten.”
Men hvordan opbygger man den type kompetencer?
Det spørgsmål beskæftiger jeg mig med. Jeg var i sin tid med til at udvikle og tilrettelægge psykologivalgfaget på kiropraktorstudiet, og skrev masterprojekt om kiropraktorers anvendelse af psykologiske komponenter i arbejdet med patienter. Jeg er fortsat drivkraft bag faget, som jeg også underviser i.
Faget har været undervist siden 2015; først 2 gange årligt, derefter pga. besparelser kun én gang årligt. Holdstørrelsen er på godt 60. Faget er tilrettelagt over tre hele dage – 21 timer ialt – og underviserene er overlæge, ph.d. -stud. Karin Due Bruun, psykolog Kira Fuglsang og fysioterapeut, post doc. Henrik Bjarke Vægter, og undertegnede.
Vi har revideret studiemål og beskrivelser over sommeren 2020, så vi sikre, at faget følger den store udvikling, der er indenfor netop dette felt. En proces hvor jeg har kunnet trække på ressourcerne på både SDU, Alice Kongsted, studieleder og vicestudielederen – og underviserteamet.
Robuste fællesskaber
Valgfaget klæder de nye studerende på til at lokalisere og håndtere psykologiske tilstande, som spiller ind på sygdomsmestring, som fx almindelige tegn på katastrofering. Men det berører også, hvad det kræver af kiropraktorens egen psyke.
`Viden om´ er ikke nok. Der er brug for andre kompetencer og måder at tænke på hos den professionelle, når det handler om at jonglere et helhedsperspektiv og navigere i en biopsykosocial tilgang.
Det handler om andre ting end alene at føle sig fagligt stærk. Det handler om at trække på andre ressourcer i sin personprofil. Ikke alene forudsætter og kræver det indsigt i sammenhænge mellem følelser, tanker, adfærd og handling hos patienten – men faktisk også en stor grad af bevidsthed omkring det mindset, man selv som professionel har med sig.
Netop den del har fået min opmærksomhed i den seneste tid. Hvor jeg blandt andet har holdt workshops for kolleger, med fokus på robusthed.
I samarbejde med mine kolleger i FLiCFLAC (FLiCFLAC kiropraktorerne i Kolding), inviterede vi, i oktober 2020, alle kiropraktorerne i Kolding til en workshop, hvor temaet var “Hvordan bygger vi et robust fællesskab”.
Samme workshop holdt jeg selv for kiropraktorerne i Vejle, hvor alle byens klinikker ligeledes var inviteret.
Overordnet fokus var på mental sundhed, og tanken bag disse workshops var -og er, at stille skarpt på de faktorer og komponenter der spiller afgørende roller, når psykologisk tillid og tryghed skal kunne opbygges.
I den specifikke kontekst, at styrke tværfagligt samarbejde og viden og erfaringsdeling.
For her ligger en af de vigtige faktorer i, at kunne jonglere og navigere i et biopsykosocialt perspektiv – nemlig at det stiller andre krav til den professionelle som menneske og person.
Det er vigtigt at fremtidens professionelle, og de kollegiale og professionelle fællesskaber ude på klinikkerne og arbejdspladserne, er klædt på til det, i strukturen og rammerne i dagligdagen.
I Kolding og Vejle brugte vi blandt andet værktøjet SNAKS, som er et faciliteringsredskab, udviklet af virksomheden Gnist.
Den udgave jeg anvender stiller skarpt på “Hvordan vi styrker (tvær)faglig sparring”.
Redskabet er bygget op af en række trin, og når selve procesvejen er lært, er SNAKS en DIY facilitering af samtaler der styrker konstruktiv og givende (tvær)faglig sparring.
I FLiCFLAC og i det store tværfaglige sundhedsteam på LEGO, som jeg er en del af, har vi anvendt SNAKS gennem flere år.
Sagt om SNAKS er, at det skaber muligheder og rum for samtaler der `ellers ikke ville have foregået´. Det er gennem denne proces, at den tillid og tryghed hos den enkelte hjælpes på vej, og den kollektive robusthed og selfefficacy styrkes.
I workshops´ne i Kolding og Vejle brugte vi endvidere karakterstyrker – som er et stort og veldokumenteret værdiværktøj – Values in Action(VIA). Der bygger på de 24 karakterstyrker.
Herigennem har den enkelte mulighed for at bevidstgøre sig om egne styrker – og hvor, hvornår og hvordan man hver især bringer disse i spil. Dette redskab spiller ligeså en stor rolle i undervisningen i Den Biopsykosociale model på SDU.
Drømmen er, at undervise endnu flere kolleger, ikke alene kiropraktorer, men på tværs.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Tanja Skov Carlsen der er redaktør og kommunikationskonsulent hos Dansk Kiropraktor forening.
Dele af artiklen er udgivet i KIROPRAKTOREN nr. 4, Vinter 2020.