Hermed har jeg lært at stå på mine fødder, som jeg aldrig har stået på dem før

Bevægelse er det ord, der bedst beskriver mit udbytte af samarbejdet med Anne-Lene. Her har hun den coachende rolle og med stor indføling og faglighed hægter hun sig på de livstemaer, der er vigtige for mig.

Anne-Lene har en unik evne til at møde mig, så jeg kender mig selv bedre, når vi skilles igen. Hun formår ved hver setting at balancere som den brugbare ekspert.

For mig er det brugbart, at Anne-Lene inddrager sin ekspertviden og instruktion i mødet med mig præcis dér, hvor jeg er parat til at invitere nye vinkler ind i mit mindset.

I første omgang har bevægelse for mig ikke handlet om fysisk træning men om at stoppe op, kigge mig omkring, for herefter at flytte livet fremad. I min relation til Anne-Lene handler bevægelse om progression!

Jeg opsøgte Anne-Lene i en fase af mit liv, hvor jeg var ude af balance mellem arbejde/fri, mellem store arbejdsmæssige forandringsprocesser/en oplevelse af personligt at træde vande mellem indsatser for arbejdsfællesskabets succes/mangel på selvledelse i sin reneste form ved vand-hvile-vejrtrækning.

Her har Anne-Lene tilført mig simple men powerfulde værktøjer.

Første lektion handlede om at forstå stress og indvirkning på centralnervesystemet. Jeg er til fulde blevet klar over mine basale energiressourcer i vejrtrækning, søvn, vand.

Jeg har ved Anne-Lenes guidning senere lært mine karakterstyrker at kende, så jeg kan bruge den viden i min bevægelse fremad. ”En fysisk strategi mod kaos” konkretiseret i små neuromotoriske øvelser i balance, koordination, bevægelse, holdning, styrke og ”mavevenligheder” (mavebøjninger) er endelig den fysiske træning, jeg også skal stabilisere mig selv med.

”3-punkts stand” er altid udgangspositionen for øvelserne fra Anne-Lene for at opnå en aktiv fod, en god holdning og vejrtrækning.

Hermed har jeg lært at stå på mine fødder, som jeg aldrig har stået på dem før. For at kunne bevæge mig fremad!

Birgitte, 53 år