Utrolig stor faglig kompetence og bred viden omkring hele kroppens sammenhæng og balance

Jeg har lært Anne-Lene at kende, da jeg havde allermest brug for kompetent hjælp i forbindelse med min ryg. Jeg blev mødt med utrolig stor faglig kompetence og bred viden omkring hele kroppens sammenhæng og balance.

Jeg har gennem 13 år haft problemer med mine rygmuskler, der i perioder går i spasmer og der ved forskyder mit bækken, hvilket giver mig både ulidelige smerter, skæv fastlåst kropsstilling og gør det nærmest umuligt for mig at gå.

Når jeg ender i denne fastlåste stilling bliver jeg hentet i ambulance og indlægges til smertelindring med morfin, indtil det igen er muligt for mig at gå.

Jeg kom netop til Anne-Lene, da min ryg var skæv og millimeter fra den velkendte fastlåste stilling, og det lykkedes hende at få mig på benene igen uden indlæggelse.

En udvikling, jeg ikke tidligere har prøvet, og siden da, har hun været en fast grundsten for at holde mig væk fra indlæggelse, og jeg har ikke siden haft en eneste sygedag eller indlæggelse på grund af min ryg.

Jeg har i flere år fået botox behandlinger på sygehuset for at undgå spasmer i ryggen, og også disse behandlinger får jeg nu langt færre af efter kontinuerlige behandlinger i Anne-Lene’s kyndige hænder.

Hun gør virkelig en forskel for mit vé og vel, både på job og ikke mindst i, hvad jeg kan deltage i sammen med min familie og venner.

Louise Daugaard
Graphic Design, LEGO